Søren Møller

Telefon nr: +45 4295 5654
www.sorenmoller.dk

Søren Møllers arbejder sættes bedst ind i en kontekst der rummer 100 års nyere kunsthistorie. Fra 1914 og frem. Marcel Duchamps readymades, DADAs antikunst, Kurt Schwitters MERZbau & Ursonate. John Heartfields politiske fotomontager. FLUXUSbevægelsens happenings og installationer i det offentlige rum. 60`ernes eksplosion af nye tendenser, materialer og filosofier, det antiautoritære, Kunst ohne Werk. Piero Manzoni og ZeroGruppen. Kollisionen mellem Beuys teorier og kunstens funktion i det omkringliggende samfund. Kunsten som seismograf for verdens, nationernes tilstand.

Den dansk-tyske duo Herschbach&Møller (Markus Johannes Herschbach) har gennem de sidste 14 år etableret en række af stedsspecifikke aktioner og udstillinger bl.a omkring 1864, klimakampen og sidst men ikke mindst Vildsvinehegnet og dets nationalistiske overdrev.

Individuelt arbejder han i et totalt alsidigt spændingsfelt fra installationer over readymades, Language Art med konkrete tekster, gerne på tysk & engelsk. Nationalsymboler som flag, Læs: Dannebrog, påføres lag af tekst, overmales eller beskæres så korsets symbolik står nøgent frem.

Det skal også med at Søren Møller OGSÅ er en habil maler, der gennem de sidste 25 år har leveret en lang række romantiske ekspressive værker af den grønlandske vildmark og nordens bjerge, fjorde og vejrlig.   Ofte i store formater.