Hanne Ida Helstrup

Teleefon: 23 62 72 82
Mail: hanne@hanneida.dk
Hjemmeside: www.hanneida.dk

Hanne Ida Helstrups motiver er ofte efterårets nøgne marker med plovfurer og majsstubbe. Spor af tidevand og en mørk, regntung himmel over øde vejstrækninger. Den nordiske melankoli, ensomhed og længsel er ikke til at tage fejl af. Eksistensen, det levede liv og tilværelsens ulidelige let- og tunghed.
De samme temaer går igen i hendes collager og objekter, der alligevel ved nyt materiale og farvevalg har en helt anden lethed over sig. 

Kunstnerens teknikker spænder fra detaljerede, klassiske ætsemetoder til en selvudviklet teknik med unikaværker på plexiglas, raderet med boremaskine og rystepudser. De seneste år har hun udvidet sit grafiske udtryksfelt med både rumlige objekter og collager med en særlig dybdevirkning, som også kendetegner hendes plexiglasværker. 

Hanne Ida Helstrup er uddannet ved Det Fynske Kunstakademi 1987-1992, og hun formår med sine motiver og tekniske kunnen, at skabe et ”fixpunkt” – et meditativt rum i det mentale landskab. Ofte præsenteret med en kombination af overraskende og nyskabende materialekombinationer.